|
Du er her > *4. semester 2007
> Sprog & Fortaelleteknik
Det skrev Hanne Mølby Henriksen før kurset start til de studerende:
...At skrive godt er ikke bare et spørgsmål om talent. Lækre ord og korrekt grammatik er ikke nok til at puste liv i en historie, der ligger halvdød hen på skrivebordet. Der skal andre og mere effektive metoder til, hvis man som skribent har ambitioner om at fange sin læser.
Derfor skal vi sammen bruge næsten tre uger på at finde ud af, hvad der kan få læseren til at blive hængende til sidste punktum. Den første uge koncentrerer vi os om at folde sproget ud og lære det bedre at kende. Vi skal finde ud af, hvad der får det til at fungere. Hvor fælderne ligger. Og især hvordan man bruger det i praksis. Bagefter kigger vi på, hvordan man skruer sin historie sammen, så læseren ikke kan andet end at læse videre.
At skrive godt er nemlig et håndværk, der kan læres. Det er det, forløbet med sprog og fortælleteknik går ud på.
I ugernes løb kommer vi omkring forskellige ordgrupper, fortællemodeller og fifs. I vil blive udsat for en blanding af baggrundsteori, analyse og skriveøvelser samt oplæg fra mig og jer selv. Samtidig skal I hver skrive to større historier, hvor I får plads til at lege og afprøve ny viden. Jeg vedlægger opgaveformuleringerne, så I allerede nu kan begynde at tænke i ideer.
Nogle dage vil der være væg-til-væg undervisning fra klokken 8.30 til omkring klokken 15. Andre dage arbejder I selv enten på skolen, derhjemme eller ude i verden.
Når I møder mandag morgen, skal I have læst Teddy Petersens bog ”Skriv så det fænger”. Senere vil I få udleveret en materialesamling, der vil danne grundlag for undervisningen i uge 7 og 8. I skal altså regne med at læse, skrive og tænke selv derhjemme under hele forløbet...
Program for sprog og fortælleteknik i uge 6-8
(med forbehold for forbedringer)
Uge 6
Mandag 5/2 hvor I begynder at fokusere på sproget som et håndværk
- Diskussion, skriveøvelse, ideudvikling og forberedelse af individuelle oplæg til tirsdag og onsdag. I styrer selv dagen og sørger for at komme grundigt omkring alle punkter i det vedlagte, uddybende program (se de sidste sider).
- Hjemmeopgave: Find hver et eksempel på godt sprog og tag det med i skole tirsdag, onsdag og torsdag. Det kan være uddrag fra en avis, en roman, et digt, en reklame – vælg selv og vær klar til at forklare, hvorfor I kan lide det.
Tirsdag 6/2 hvor vi sammen kigger på byggeklodserne i det gode sprog
- Velkomst og præsentation af forløbet og vores forventninger til hinanden
- I finder jeres egne foreløbige definitioner på godt sprog
- Oplæg om udsagnsord, tillægsord, sammenligninger og værdiladning
- Øvelse: Eksponer en følelse
- Hjemmeopgave: Skriv tre øjebliksbilleder – opgaveformulering følger
Onsdag 7/2 hvor vi kigger på fælderne i det dårlige sprog
- Vi giver hinanden sprogkritik på øjebliksbillederne fra i går
- Oplæg om sætningsopbygning og informationstæthed
- Oplæg om klicheer (Oline), om fy-ord (Pipaluk + Jette + Nuuno)
- Oplæg om abstraktionsstigen (Kathrine)
- Øvelse: Gæt en kendt
- Oplæg om reportage som selvstændig genre afgrænset af tid og sted
- Introduktion til reportage-opgave
- Hjemmeopgave:Effektiv ideudvikling til reportage-turen torsdag/fredag
Torsdag 8/2 hvor vi oversætter fra dansk til dansk og tager på reportage
- Oplæg om det sproglige trekantsdrama og fagsprogets fælder
- Øvelse: Hjælp kollegerne fra Jyllands-Posten
- Kick-off til reportagen omkring frokost. Resten af dagen arbejder I selv.
Fredag 9/2 hvor I arbejder videre på hver jeres reportage
- I arbejder selvstændigt. Vi mødes ikke, med mindre I har brug for det
- Deadline på reportagens 1. version er mandag klokken 8.30
I weekenden
- Læs i kompendiet til på tirsdag – begynd i god tid!
- Ideudvikling til feature
Uge 7
Mandag 12/2 hvor vi holder skriveværksted
- Deadline på reportage klokken 8.30 – medbring tre trykte eksemplarer
- Vi bruger hele dagen i skriveværkstedet på at give feedback og skrive om
- Vi hører også lige en smule om kunsten at skrive en god indledning og om at sætte en scene
- Deadline reportagens endelige version klokken 15.30
- Hjemmeopgave: Læs i materialesamling (hvis I ikke allerede har gjort det)
Tirsdag 13/2 hvor vi bevæger os videre fra sproget til fortælleteknikken
- Sproglig kritik på jeres reportager og øvelser fra sidste uge
- Vi samler op på pointerne fra sprogugen
- Godt fortalt – brainstorm på Olsens fortælletekniske virkemidler
- Oplæg om featuren og dens fortælletricks
- Tekstanalyse af udvalgte historier i materialesamlingen (udleveres i uge 6)
- Introduktion til feature-opgave
- Fælles jagt på gode ideer til featuren
- Hjemmeopgave: Redigeringsøvelse om øl og smøger. Deadline tirsdag kl 8.30
Onsdag 14/2 hvor vi hører om rekonstruktion og udvalgte fortællemodeller
- Oplæg om udvalgte fortællemodeller med udgangspunkt i materialesamlingen
- Øvelse: Lav et story board
- Oplæg om at bruge rekonstruktion som værktøj
- Øvelse: Tænk hurtigt på pressemødet
- Jagten på gode ideer til featuren fortsætter – I præsenterer jeres favorit
- Hjemmeopgave: Læg jer nogenlunde fast på et feature-emne og gør klar til at skrive en synops (nærmere instrukser følger)
Torsdag 15/2 hvor jeg godkender synopser, og I får travlt
- I får så meget styr på jeres grund-research og hovedkilder, at I kan lægge jer fast på et emne og skrive en synops. Deadline for godkendelse af synops er klokken 11.00. Deadline på featurens første version er tirsdag klokken 11.00
Fredag 16/2 hvor I arbejder videre med hver jeres feature
- I arbejder selvstændigt. Vi mødes ikke, med mindre I har brug for det
Uge 8
Mandag 19/2 hvor I arbejder videre med hver jeres feature
- I arbejder selvstændigt. Vi mødes ikke, med mindre I har brug for det
Tirsdag 20/2 hvor der er deadline på featurens første version klokken 11.00
- Vi mødes i klassen til en omgang grundig, fælles feedback af featurens første version. Medbring seks trykte eksemplarer af jeres historie. Nærmere instrukser følger
Onsdag 21/2 hvor I lægger sidste hånd på jeres feature
- I arbejder selvstændigt. Vi mødes ikke, med mindre I har brug for det
Torsdag 22/2 hvor der er deadline på featuren
- I afleverer hver jeres feature til hmh@journalist.dk senest klokken 15.00
- Jeg sender skriftlig, individuel kritik af jeres historier i begyndelsen af uge 9
Uddybende program for mandag den 5/2 (hvor I arbejder selv på skolen)
- Start dagen klokken 8.30 med at diskutere med hinanden, hvad I regner med at få ud af de kommende ugers undervisning i sprog og fortælleteknik. Hvad glæder I jer til? Hvad gruer I for? Hvad forventer I af mig som underviser? Tag jer god tid og tag noter, så I kan indvie mig i de vigtigste pointer tirsdag.
- Forbered hvert jeres (korte) oplæg om nogle af de mest udbredte fælder i det danske skriftsprog, og vær klar til at fremlægge for os andre onsdag den 7/2. I skal sørge for at definere den pågældende fælde, komme med eksempler og gode råd til ikke at falde i den. Se fælde-fordelingen nedenfor. I bestemmer selv, hvordan I fremlægger, så længe vi andre lærer noget.
Pipaluk : passiver
Jette : verbalsubstantiver
Nuuno : sammensatte ord og papirord
Kathrine : abstraktionsstigen
Oline : klicheer
- Sæt jer sammen i gruppen og lav en brainstorming over mulige emner til jeres reportage-tur sidst på ugen. Se kravene i opgaveformuleringen, og hjælp hinanden med at skrive så lang en liste som muligt. Sørg for, at emnerne er afgrænsede af tid og sted (den begivenhed, I dækker, skal foregå på ét sted og have et starttidspunkt og et sluttidspunkt) for eksempel et foredrag, en gudstjeneste, en jobsamtale, en koncert, en konkurrence...
- Skriveøvelse: Fra nyhed til god historie
På næste side finder I en nyhedsartikel om en ildebrand, hvor et barn bliver reddet ud af et brændende hus, mens en ung mand brænder inde. Desuden får I en række ekstra oplysninger.
Ud fra nyheden og de faktuelle oplysninger skal I skrive jeres egen historie om den dramatiske nat. Forestil jer, at de faktuelle oplysninger er alt det, I har med hjem på blokken i tilfældig orden. Noget kan I bruge. Andet kan I ikke bruge. Og I må ikke selv begynde at digte og finde på.
Sørg for at placere detaljerne med omtanke – ikke som tilfældige spredehagl. Det handler om at vinke skarpt, skabe spænding og skrive i et levende sprog.
Inden I går i gang med at skrive, skal I overveje følgende:
· Hvor vil I starte og slutte?
· Hvordan kan I bygge spænding op?
· Hvem skal være hovedperson i historien?
· Hvordan vil I vinkle? Hvordan vil I bygge historien op?
· Hvilke detaljer skal med? Hvad skal ikke med?
Omfang : max 3500 anslag (brødtekst inklusiv mellemrum)
Deadline : tirsdag klokken 8.30
- God arbejdslyst
3-årig pige reddet ud af brændende hus
Brandmænd fra Falck i Thisted reddede lille pige, mens en ung mand døde.
To brandmænd reddede tidligt i morges en treårig pige ud af et brændende hus på Plantagevej i Hurup, men kunne ikke redde en 27-årig mand, der lå og sov i husets kælder.
Brandmændene rykkede ud klokken 1:30, da branden på Plantagevej blev anmeldt. Det var en røgalarm, der vækkede husets beboer, Hanne Berth. Hun flygtede fra branden med to af sine tre børnebørn, 8-årige Jacob og 2-årige Signe, men kunne fortælle brandfolkene, at et tredje barnebarn, 3-årige Kristine Poulsen, og en gæst i huset, 27-årige Peter Højbjerg, befandt sig i to forskellige værelser i kælderen.
”Vi gennemsøgte huset, selvom vi ikke engang kunne se vores egne hænder, når vi holdt dem op foran ansigtet”, fortæller indsatsleder Poul Arne Hansen. ”Normalt går vi ikke ind i brændende huse med kun en ildslukker, men der var for langt til en brandhane, så vi gjorde, hvad der var nødvendigt.”
Det var brandmand Jens Børsmose, der fandt pigen, bar hende udenfor og lagde hende på græsplanen.
Efter at have ledt i yderligere 6-7 minutter efter Peter Højbjerg, blev de to brandfolk tvunget ud af varmen og røgen. Peter Højbjergs lig blev senere fundet i et andet rum.
Moderen til de tre børn, Merete Poulsen, var på arbejde, da branden brød ud, men kom hjem og fulgte med sin 3-årige datter til Thisted Sygehus. Her blev hun behandlet for røgforgiftning, hvorefter hun blev udskrevet.
Branden skyldes formodentlig et stearinlys på kaminhylden.
Yderligere faktaoplysninger
- Hanne Berth er 54 år og har lejet huset på Plantagevej 12 i Hurup. Omkring kl. 1:15 i onsdags, blev hun vækket af lugten af røg og røgalarmens bippen.
- Plantagevej er en smal vej, der løber gennem en lund af rønnetræer langs Mølleåen.
- Den nærmeste brandhane befinder sig på hjørnet af Plantagevej og Møllevej. Det er over en kilometer fra det brændende hus.
- Hanne Berth ringede til alarmcentralen på 112 og fik to af sine børnebørn, Signe på 2 og Jacob på 8, ud af huset.
- Hanne Berths datter, Merete Poulsen, var på arbejde.
- Peter Højbjerg, 27, en ven af familien, tilbragte natten i huset, fordi hans varevogn ikke ville starte, da han skulle hjem aftenen forinden.
- Alarmen indløb hos Falck i Thisted kl. 1:25 (og IKKE 1:30, som der står i artiklen).
- Indsatsleder Poul Arne Hansen sov, da alarmen indløb. Han tog sit brandsikre tøj på og sprang på bil nummer 3, en pumpevogn.
- Brandmand Hans Olesen sad bag rattet i bilen.
- Pumpevognen vejer 10 ton og har 300 meter slange ombord.
- Brandmand Jens Børsmose var også med i bilen.
- Poul Arne Hansen har ni års erfaring og har været med til over 100 brande. Han har selv en 3 årig datter. Hun hedder Emma.
- De kørte sydpå ad Jestrupvej mod Møllevej.
- Når de modtager en alarm, springer brandmændene i det såkaldte udrykningsudstyr, brandsikre dragter, der består af en jakke og et par bukser. Dragterne er orange. Dragter, der tilhører veteraner som Poul Arne Hansen, er slidte og medtagne.
- Mens brandbilen skyndte sig til branden med sirenen tændt, knaste radioen og den vagthavende på alarmcentralen meddelte dem, at en treårig pige var fanget i kælderen.
- Huset på Plantagevej er et etplanshus med kælder. Poul Arne Hansen kiggede på kortet, mens de kørte, og fandt ud af, at huset lå nede for enden af vejen.
- Brandbilen kunne kun langsomt komme imellem de store rønnebærtræer på Plantagevej. Så kom den til en vejbro af træ. Poul Arne Hansen frygtede, at broen ikke kunne bære brandbilen.
- Da Hans Olesen, chaufføren, tøvede med at køre over broen, råbte Poul Arne Hansen: ”Der er et barn derinde, nu kører vi.”
- Senere sagde Poul Arne Hansen: ”Vi har et slogan her – ”Gør hvad der er nødvendigt i situationen.”
- Brandchef Kurt Bredsted nåede frem til huset inden pumpevognen og de tre branmænd. Han kaldte brandbilen og fortalte sine mænd, at pigen stadig var derinde.
- Indkørslen til det brændende hus var blokeret af en stålport, som brandbilen ikke kunne passere.
- Jens Børsmose og Poul Arne Hansen greb en ildslukker i rustfrit stål, en økse, en lommelygte og et koben. De løb 200 meter op til huset.
- Senere sagde Poul Arne Hansen: ” Normalt går vi ikke ind i brændende huse med kun en ildslukker.”
- Da de ankom, stod flammer og røg ud af vinduerne og dørene i huset.
- Da de kom op til huset, så de brandchefen holde om Hanne Berth. Hun råbte og skreg.
- På trods af varmen fra flammerne fik Poul Arne Hansen kuldegysninger. Han tænkte kun på at på pigen ud af huset.
- Den unge mand Peter Højbjerg døde af forbrændinger og røgforgiftning.
- Poul Arne Hansen og Jens Børsmose skyndte sig ned i kælderen, der var fyldt med røg og flammer. Jens Børsmose gik til højre, Poul Arne Hansen gik til venstre. De prøvede at drive flammerne tilbage med ildslukkeren. De tilbragte fire minutter derinde. De kravlede langs gulvet, mens de nærmest fejede armene gennem muren af røg.
- De hørte et barn skrige. Jens Børsmose råbte: ”Halløj. Kom over til mig.”
- Jens Børsmose mærkede pludselig pigens hoved. Han samlede hende op og skyndte sig ud i måneskinnet. Han lagde hende på græsset, hvor hun begyndte at græde.
- Formentlig var det et stearinlys på kaminhylden, der satte gang i branden.
- Brandchefen, Kurt Bredsted, fortalte dem derefter, at der stadig var en mand derinde. De skyndte sig tilbage og brugte syv minutter på at gennemsøge huset. Men de kunne ikke finde ham. Loftet begyndte at falde sammen omkring dem. Derfor trak de sig tilbage.
- Efter indsatsten vendte Poul Arne Hansen tilbage til brandstationen og fuldførte de sidste 24 timer af sin vagt på i alt 48 timer.
- Mens Poul Arne Hansen stadig var ude ved huset på Plantagevej, kom Thomas Poulsen, far til de tre børn. Han trykkede Poul Arne Hansens hånd, gav ham et knus og takkede ham. Poul Arne Hansen sagde, at han var glad for, at han kunne hjælpe og lettet over, at børnene blev reddet.
- Jens Børsmoses vagt var ovre, da brandslukningen var forbi. Han tog hjem og legede med sin treårige datter Alice.
|
