Semesterip naanerani misilitsinnissaq
________________________________
Retningslinier for produktion af afsluttende prøveopgave i 2. del(ved slutningen af 4. semester)
Prøveopgaven, herefter kaldt semesteropgaven, udarbejdes inden for to til tre uger. Derefter skal den studerende op til en mundtlig eksamination (semesterprøve), som tager udgangspunkt i opgaven, der skal vise at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt og dermed er egnet til at fortsætte uddannelsen.
Semesteropgaven bedømmes som et udtryk for eksaminandens journalistiske research- og formidlingsfærdigheder. Den skal vise at den studerende har følgende ballast inden den studerende skal i praktik:
· At den studerende er god til at få ideer til journalistiske produkter
· At den studerende kan interviewe
· At den studerende kender de journalistiske genrer. Nyhed, erfaringsinterview etc.
· At den studerende kan udtrykke sig forståeligt
· At den studerende kan forholde sig til sine kilders argumentation
Godkendelse: At synopsen er godkendt betyder, at vejlederen står inde for, at emne og arbejdsvinkel falder indenfor rammerne og ville kunne bestå til eksamen, hvis ideen behandles kompetent. Det er ikke noget krav for at kunne gå til eksamen, at man har fået sin synopse godkendt.
Hver studerende får max. 30 minutters vejledning indenfor den første uge. Hvis den studerende ikke overholder de aftalte tidspunkter, kan den studerende ikke forvente at få en anden tid.
Semesteropgavens omfang:
Der skal afleveres 2 eller flere artikler om samme emne – plus en arbejdsrapport. Emnet skal i bred forstand være politisk, det vil sige ligge inden for de rammer, som det politiske system har indflydelse på (det skal med andre ord være eller kunne blive et politisk problem), og det vil igen sige at der skal være en klar tråd til de områder, I har gennemgået i løbet af de seneste 2 år.
I må ikke benytte emner/ideer, som I allerede har afleveret i artikelform under workshop eller andre forløb på uddannelsen.
I opgaven skal der være en udredende artikel på mindst 5.000 anslag. Der kan være en selvstændig reportage, et erfaringsinterview eller anden/andre supplerende historier.
Samlet anslag af artikler mindst 9.000 og maximalt 11.500 anslag. (Al tekst, inklusive rubrikker, evt. faktabokse o.l. samt mellemrum).
Der skal et eller andet sted i produktet være væsentlige elementer af egne observationer (reportage-elementer) – med mindre emnets særlige karakter gør det umuligt eller kunstigt. Et sådant fravalg skal begrundes i arbejdsrapporten.
Der skal som udgangspunkt være både ekspert-, parts- og erfaringskilder. Hvis emnets særlige karakter gør det umuligt eller kunstigt, skal det begrundes i arbejdsrapporten.
Som udgangspunkt skal bærende interviews være ansigt til ansigt – i det omfang, det ikke sker, skal det begrundes i arbejdsrapporten.
Den studerende er velkommen til at komme med en skitse til hvordan den studerende forestiller sig at avisartiklerne kan sættes op som de er og med billede. Såfremt der forelægger en skitse til opsætning vil dette bedømmes positivt i karaktergivningen.
Arbejdsrapport
Arbejdsrapporten skal vise, hvilke overvejelser og valg, der ligger bag det journalistiske produkt.
Arbejdsrapporten er en beskrivelse af arbejdsprocessen i forbindelse med en journalistisk opgave - lige fra ide til det færdige produkt.
Arbejdsrapporten skal primært bevidstgøre dig om arbejdsprocessen og fortælle, hvad du har gjort og hvorfor - hvilke problemer du har haft, og hvordan du har løst dem eller undladt at løse dem.
Arbejdsrapporten er et afgørende element i mange journalistiske opgaver på de journalistiske skoler og ikke et uvæsentligt vedhæng, der skal laves for lærerens skyld. Arbejdsrapporten er et værktøj til refleksion - en chance for at lære.
Eksempler på, hvad arbejdsrapporten kan indeholde:
- Hvordan fik du ideen? Var der alternativer – valgte du rigtigt?
- Hvad er din vinkel? Ændrede vinklen sig undervejs - og hvorfor? Endte du med den bedste vinkel?
- Hvilke kilder, citater og sanseindtryk valgte du at bruge - og hvorfor? Hvilke valgte du fra - og hvorfor?
- Hvad har du gjort for at ramme målgruppen? - Er det lykkedes?
- Hvordan forløb coaching og feedback i gruppen?
- Hvordan forløb skriveprocessen? Havde du problemer med dit
researchmateriale/dine noter?
- Giv et kort resume af både den positive og den negative feedback på din opgave?
- På hvilke punkter skal du arbejde med at forbedre din artikelskrivning?
- Hvordan kan du forbedre din arbejdsproces næste gang og dermed sikre et bedre resultat?
Datoer:
Fra den 25. maj vil der være vejledning.
Synopsen skal være på plads senest mandag den 4. juni, og opgaven skal afleveres torsdag den 14. juni kl. 15.30.
Eksamination vil ske 19. juni.
Med venlig hilsen
Sofia Geisler
Maj 2007
