·  Dansk
  Nyheder
  Introduktion
  Forside
  Links
  Login  
Du er her > Introduktion  > Praktik

 

Praktik

Et år af bacheloruddannelsen til journalist bruges i praktik på mediearbejdspladser og informationsafdelinger. 

Som praktikant er du med til at producere historier, hvad enten det er på skrift, i radio eller tv. Instituttet for Journalistik har praktikaftaler med alle større mediearbejdspladser i Grønland, så der er mulighed for at prøve kræfter med lige præcis den del af journalistikken, du brænder mest for.

Samtidig er det vigtigt, at få en bred journalistisk uddannelse. Derfor skal du være i praktik på mindst to forskellige praktiksteder i løbet af praktikåret.

Instituttet for Journalistik og Branchen anser praktikken som en meget vigtig del af uddannelsen, da det er her, at du som journalist møder den journalistiske virkelighed og prøver, hvordan det er at have deadlines, der skal overholdes, og lave produktioner som bliver set eller hørt af mange. Derfor gør Instituttet for Journalistik meget for at sikre de studerende et både udfordrende og lærerigt praktikophold.

Alle praktiksteder har uddannede praktikvejledere, hver praktikant får lagt en personlig uddannelsesplan for praktikken, og under praktikken er praktikanterne i løbende kontakt med skolen. Praktikken er godt lønnet.

Oline Olsen
Kathrine Kruse

Sidst ændret:
06-11-2007