Du er her > Introduktion
> Journalist - hvad så?
> Aminnguaq Dahl Petrussen
Aminnguaq Dahl Petrussen
Aminnguaq Dahl Petrussen blev uddannet fra Journalistskolen i 2005 og arbejder i dag som journalist på Sermitsiaq
Hvad består dit arbejde i?
-Jeg er journalist på avisen Sermitsiaq og på nettet. Jeg har en uges netvagt om måneden. Når jeg har netvagt, arbejder jeg konstant. Jeg er til rådighed hele døgnet, hvis der sker et eller andet. Det sidste nye skal på nettet med det samme. Dagene på en netvagt går meget hurtigt, for der sker så meget. Jeg kan rigtig godt lide disse vagter. Når man er først med en stor nyhed, er det bare wauw! Men efter en uge på nettet er man helt ”død”.
Når jeg laver avis, er det mere afslappet. Der har jeg mere tid til at møde folk og tage ud og lave interviews, baggrundsartikler og den slags. Jeg kan bedst lide at tage ud og lave interviews, hvor folk fortæller deres historie. Jeg er ikke så glad for politisk journalistik, men jeg ser det som en udfordring, når jeg alligevel bliver sat til at lave det.
Hvordan bruger du de ting, du har lært på Journalistskolen?
-Jeg har altid været lidt oprørsk og ment, at jeg nok skulle finde en metode, der var bedre, end dem vi lærte. Så jeg har ikke kigget i lærebøger eller notater fra skolen, siden jeg begyndte at arbejde. Jeg vil hellere finde min egen måde at være journalist på end følge en eller anden lærebog. Men selvfølgelig har nogle ting sat sig fast, for eksempel hvordan man bygger nyheder op.
Men det største under uddannelsen var min personlige udvikling. Jeg fandt ud af, hvad jeg er god til, og hvad jeg ikke er god til. Hvis jeg udvikler min måde at skrive på, udvikler jeg min personlighed samtidig.
Hvad er det bedste ved at være journalist?
-At dagene ikke er ens. Arbejdet er aldrig det samme. Du møder en masse folk. Du har en stor frihed. Det har jeg i hvert fald her, hvor jeg stort set selv kan vælge, hvad jeg vil skrive om. For mig er det bedste også at kunne udtrykke mig skriftligt, for når jeg har skrevet en artikel, jeg virkelig har brændt for, og som jeg virkelig har nydt at lave, så bliver jeg så glad og lettet. Det kan redde enhver dag.
Hvad er det værste?
-Det er, hvis man ikke kan sige nej. Og så det pres der er i medieverdenen i Grønland nu, hvor man for eksempel skal være den første og den bedste på nettet. Vi risikerer stress, hvis ikke vi passer på.
Jeg har desuden lagt mærke til, at jeg har fået en slags skjold. Som journalist er du en offentlig person. Folk ved, hvem du er og husker det, du har skrevet; både det gode og det mindre gode. Jeg kan huske en gang, hvor jeg var med til at skrive om landsstyremedlemmers brug af penge. Hvor blev vi upopulære, og jeg fik opkald fra sure folk, der truede mig. Det var jeg ikke forberedt på, men det skal vi være. Nu er jeg blevet mere hård.
Har du et godt råd til kommende journalister?
- De skal altid tro på egne tanker og ideer. De skal have nytænkning - tænke på en anden måde. Når du kigger i aviser, hører radio og ser tv, så ser du det samme og det samme igen, den samme skrivemåde, den samme måde at interviewe på, men prøv at tænke anderledes, og før det ud i livet. Så vil folk vågne op og tænke: nåh, sådan kan dét også gøres! Hvis du læser en artikel, så tænk: hvordan kan jeg gøre det anderledes? Hvordan kan jeg gøre det bedre? Det har hjulpet mig meget.
|
