Du er her > Arnaq Nielsen
Arnaq Nielsen
.jpg)
Arnaq Nielsen er den 31. juli 2009 på vej til Danmark på semesterophold på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun skal ud og opleve den journalistiske verden med andre udenlandske journaliststuderende på DJH's Internationale hold.
Arnaq fortalte følgende engang da hun gik på 1. semester:
- Jeg havde tænkt lidt på at blive journalist, men ikke så meget. Jeg tænkte, at optagelsesprøven må være meget svær. Men jeg meldte mig alligevel. Det må jo være meget spændende job at være journalist. Så en dag, den 30. april 2007 fik jeg en mail fra skolen, hvor der stod, at jeg havde klaret prøven og var optaget på skolen. Jeg blev meget glad. Jeg valgte at blive journalist..
Hvordan foregik optagelsesprøven?
-Jeg troede inden prøven, at det kun var én opgave, men det viste sig, at der var fem. Jeg tog prøven på rektors kontor på mit gymnasium. Jeg var den eneste på min skole, der tog journalistprøven, så jeg sad der helt alene sammen med en lærer. Jeg græd under en af opgaverne, fordi jeg var meget presset af tiden. Bagefter var jeg nervøs for, om jeg havde klaret den eller ej.
Hvad havde du gjort for at forberede dig til prøven?
-Jeg havde tjekket, hvem der var landsstyremedlemmer og prøvet at følge med i, hvad der foregik i nyhederne. Jeg øvede ikke skriveøvelser eller noget, for jeg troede alligevel ikke, at jeg ville kunne klare prøven.
Hvordan var første dag på Journalistuddannelsen?
-Jeg var nervøs. Jeg kendte to, der også skulle starte, men jeg var meget spændt på, hvad der skulle ske, og hvem jeg ellers skulle gå på skolen sammen med. Jeg blev overrasket over, at vi kun skulle være fem på holdet, men i dag elsker jeg mine klassekammerater.
Er der noget, der har overrasket dig på uddannelsen?
-Det har overrasket mig, hvor meget man skal skrive.
|